Log ind Min side

Du har ingen varer i din indkøbskurv.

Salgs- og leveringsbetingelser

Dansk Teknik & Værktøj ApS

Salgs- og leveringsbetingelser er gældende fra 01.01.2025

1. GENERELT

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser (herefter kaldet ”Betingelserne") gælder for alle tilbud, salg og leveringer af varer m.v. solgt fra Dansk Teknik & Værktøj ApS, CVR 30179900 (herefter kaldet "Leverandøren") til kunder (herefter kaldet "Kunden"), medmindre de udtrykkeligt er fraveget ved en anden skriftlig aftale mellem Leverandøren og Kunden.

Ændringer og tillæg til Betingelserne er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt. Betingelserne gælder uanset Kundens evt. egne indkøbsbetingelser, som ikke anses for accepterede uden udtrykkelig skriftlig accept fra Leverandørens side.

2. TILBUD OG ORDRER

Leverandørens tilbud er gældende i 8 dage fra den tilbuddets dato, medmindre andet er anført. Accept af tilbud, som Leverandøren modtager efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Leverandøren, medmindre andet er aftalt skriftligt.

Leverandørens tilbud, og tilhørende dokumentation, må ikke fremvises til tredjemand. En ordre er først bindende for Leverandøren, når Kunden har modtaget skriftlig ordrebekræftelse, medmindre andet aftales.

Hel eller delvis ændring, afbestilling eller annullering af en ordre fra Kundens side kan alene ske med Leverandørens skriftlige accept.

3. PRODUKTINFORMATION OG KVALITET

Oplysninger i produktinformation og prislister er kun bindende i det omfang, der i ordrebekræftelsen udtrykkeligt henvises til dem.

Alle produkter leveres som almindelige handelsvarer, medmindre særlige kvalitetskrav er aftalt skriftligt.

Leverandørens besvarelser på Kundens forespørgsler om produkters kvalitet og egenskaber m.v. er altid kun af generel og vejledende karakter og udgør derfor ikke specifik rådgivning eller en indeståelse om produk-tets egnethed til et givent anvendelsesformål. Kunden er ansvarlig for, at produktet egner sig til opfyldelse af det påtænkte formål.

4. PRISER

Leverandørens priser er angivet i DKK eksklusiv moms, transportomkostninger og –forsikring m.v. Leverings-gebyr kan pålægges af Leverandøren uden foregående aftale. Fragtpriser vises ikke på hjemmesiden og tillægges først, når ordren når vores ERP-system.

Leverandøren forbeholder sig ret til at foretage ændringer i prisen frem til leveringsdagen som følge af ændringer i valutakurser, priser fra underleverandører, fragt, told, skat, afgifter m.v., ligesom prisen reguleres, såfremt der i tiden mellem datoen for ordrens bekræftelse og levering sker ændring i leverancen efter anmodning fra Kunden.

Leverandøren kan altid, og uden varsel, ændre sine priser. Mundtlige og telefonisk opgivne priser betragtes som uforbindende tilbud.

5. LEVERING

Levering sker ab lager på Leverandørens adresse, medmindre andet fremgår af ordrebekræftelsen. Risikoen for produkternes hændelige undergang overgår til Kunden ved levering, og beskadigelse og/eller forsinkelse under forsendelsen er således Leverandøren uvedkommende.

Forsendelse sker kun i henhold til Kundens instruktion. Når Kunden ikke har foreskrevet en bestemt forsendelsesmåde, vælger Leverandøren leveringsmåden.

Emballering sker så forsvarligt, som det efter Leverandørens bedste skøn er praktisk muligt og sker for Kundens regning, medmindre det udtrykkeligt fremgår af ordrebekræftelsen, at emballeringen er inkluderet i prisen.

6. LEVERINGSTID

De i tilbud/ordrebekræftelser anførte leveringstider er omtrentlige og angivet efter bedste skøn, medmindre andet udtrykkeligt aftales.

Såfremt Leverandøren erfarer, at en anført leveringstid ikke kan overholdes, eller at en forsinkelse må anses for sandsynlig, er Leverandøren berettiget til at udskyde leveringen.

Såfremt forsinkelse med levering skyldes, at Leverandøren er i en situation som angivet i pkt. 13 eller skyldes Kundens handling eller undladelse, forlænges leveringstiden i det omfang, det efter omstændighederne skønnes rimeligt, idet begge parter dog skal være berettiget til at annullere aftalen, når hindringen har varet mere end 6 måneder.

Medmindre forsinkelse ved levering skyldes ovennævnte forhold, er Kunden berettiget til ved skriftlig meddelelse til Leverandøren at kræve levering og at fastsætte en endelig rimelig frist herfor og herved angive, at Kunden agter at hæve handlen, såfremt levering ikke sker inden for denne frist. Såfremt levering herefter ikke er sket inden for den fastsatte frist, er Kunden berettiget til ved skriftlig meddelelse til Leverandøren at hæve handlen. Hvis Kunden hæver aftalen, jf. ovenfor, er Kunden berettiget til at kræve erstatning for de yderligere omkostninger, Kunden er blevet påført ved anskaffelse af tilsvarende ydelse/leverance fra anden side. Kunden er ikke herudover berettiget til erstatning eller anden økonomisk kompensation. Såfremt Kunden ikke hæver aftalen, har Kunden ikke, medmindre andet er særligt aftalt, ret til erstatning eller anden økonomisk kompensation i anledning af forsinkelse fra Leverandørens side.

7. EJENDOMSFORBEHOLD

Det leverede forbliver Leverandørens ejendom, indtil betaling er erlagt fuldt ud i den udstrækning, et sådant ejendomsforbehold er gyldigt efter gældende ret.

8. BETALING

Betaling forfalder på de(n) på fakturaen angivne forfaldsdato(er). Ved betaling senere end forfaldstidspunktet beregnes rente fra forfaldsdatoen af fakturabeløbet inkl. moms med den på fakturaen anførte procentrente. Er morarente ikke anført på fakturaen, betales renter i henhold til rentelovens bestemmelser.

Undlader Kunden at modtage levering på den aftalte dag, er Kunden desuagtet forpligtet til at erlægge betaling, som om levering havde fundet sted som aftalt. Leverandøren kan efter eget skøn til en hver tid forlange kontant betaling og/eller evt. sikkerhed. Ved Kundens forsinkede betaling kan Leverandøren suspendere yderligere leverancer i relation til den relevante ordre såvel som øvrige ordrer.

9. RETURNERING

Kunden har kun ret til returnering af produkter indenfor 30 dage efter modtagelse af disse. Skaffevarer tages ikke retur. Produkter tages kun retur efter forudgående aftale med Leverandøren.

Returnering af lagervarer, hvor der ikke fra Leverandørens side er sket en fejllevering, kan kun ske med Leverandørens forudgående skriftlige accept. En eventuel returnering skal ske for kundens regning til vores adresse i Hadsund.

Leverandøren kan til enhver tid pålægge returneringsgebyr.

10. REKLAMATION

Kunden skal undersøge produkterne straks efter fremkomst med henblik på konstatering af synlige fejl eller mængdeafvigelser, og reklamation skal ske skriftligt straks herefter, dog inden 8 dage fra levering. Reklamation over mangler, som ikke burde være blevet konstateret ved et sædvanligt eftersyn af produkterne foretaget ved leverancens fremkomst, skal ske skriftligt over for Leverandøren straks efter, at manglen er eller burde være konstateret. I modsat fald bortfalder Kundens ret til at fremsætte krav mod Leverandøren for manglen.

11. ANSVAR FOR MANGLER

Såfremt der inden 12 måneder efter levering konstateres mangler ved det af Leverandøren leverede produkt, som skyldes fejl i konstruktion, fremstilling eller materiale, er Leverandøren forpligtet til uden beregning at foretage afhjælpning ved om-levering eller reparation efter eget valg, forudsat at rettidig reklamation er sket. Leverandøren skal gennemføre afhjælpning inden rimelig tid. Afhjælpning sker på det sted, hvor det mangelfulde produkt befinder sig, medmindre Leverandøren anmoder om, at produktet skal returneres til Leverandøren. I så fald skal Kunden arrangere forsvarlig emballering og forsendelse til Leverandøren. Evt. omkostninger til demontering og montering skal bæres af Kunden.

En mangel kan ikke gøres gældende, hvor manglen skyldes, at det leverede produkt ikke er blevet vedligeholdt og anvendt i fuld overensstemmelse med Leverandørens forskrifter, fejlagtig eller uhensigtsmæssig brug og ændringer eller tekniske indgreb foretaget uden Leverandørens skriftlige samtykke. Ligeledes er evt. sliddele ikke omfattet af afhjælpning. Leverandøren har intet ansvar for mangler eller for forringet udbytte af mangelfuld leverance ud over det oven for anførte, og Kunden er således afskåret fra at gøre yderligere mangelsbeføjelser gældende.

Ved manglende afhjælpning inden rimelig tid har Kunden ret til ved skriftlig meddelelse til Leverandøren at hæve aftalen for så vidt angår den mangelfulde del af leverancen, forudsat at Kunden forinden har fremsat skriftligt påkrav til Leverandøren om afhjælpning. Såfremt Kunden hæver aftalen, er Kunden berettiget til at kræve evt. erlagt købesum retur for den mangelfulde del af leverancen, samt kræve erstatning for direkte dokumenterede tab, der er påført Kunden ved anskaffelse af tilsvarende leverance fra anden side, dog ikke ud over fakturaværdien.

Leverandøren er ikke erstatningspligtig for driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste eller andre indirekte tab eller følgeskaber som følge af mangelfuld levering.

12. PRODUKTANSVAR

Leverandøren er kun ansvarlig, såfremt dette følger af ufravigelige bestemmelser i lov om produktansvar. Leverandøren er således ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller erhvervsløsøre, der tilhører Kunden eller tredjemand. Endvidere er Leverandøren ikke ansvarlig for skader på eller tab vedrørende produkter fremstillet af Kunden, herunder Kundens produkter, hvori et af Leverandøren leveret produkt indgår.

I det omfang Leverandøren måtte blive pålagt ansvar over for tredjemand, er Kunden forpligtet til at holde Leverandøren skadesløs i samme omfang, som Leverandørens ansvar er begrænset ifølge Betingelserne.

13. ANSVARSBEGRÆNSNING

Leverandøren er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste og/eller indirekte tab og følgeskader af enhver art, herunder bl.a. konventionalbodsbetalinger o.l., uanset om sådanne skader eller tab lides af Kunden eller af tredjemand. Dette gælder i enhver henseende og i tillæg til de ansvarsbegrænsninger, som følger af Betingelsernes øvrige bestemmelser.

14. BYGGELEVERANCEKLAUSUL

Såfremt leverede produkter skal anvendes til byggeri i Danmark, hvor AB92/ABT93 finder anvendelse, ophører Leverandørens ansvar for mangler først 5 år efter aflevering af det byggeri, hvori leverancen indgår, dog senest 6 år efter leveringen til Kunden ved leverancer til lager eller videresalg.

15. ANSVARSFRIHED/FORCE MAJEURE

Leverandøren er ansvarsfri over for kunden for manglende opfyldelse af forpligtelser, der skyldes forhold, der ligger uden for Leverandørens kontrol, og som Leverandøren ikke ved tilbuddets afgivelse eller ordrebekræftelsens afgivelse burde have taget i betragtning og ej heller burde have undgået eller overvundet, herunder men ikke begrænset til arbejdskonflikt, brand, krig, mobilisering eller militærindkaldelser af tilsvarende opfang, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed og forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes de i dette punkt nævnte omstændigheder.

Det påhviler den part, der ønsker at påberåbe sig ansvarsfrihed, skriftligt at underrette den anden part herom og om omstændighedens opståen uden unødigt ophold.

16. TVISTER

Tvister opstået i samhandelsforhold, som er omfattet af Betingelserne, og som ikke kan løses i mindelighed, skal afgøres efter dansk ret ved retten i den retskreds, hvor Leverandøren har forretningssted.